Jeg har en meget petite krop. Og jeg ved uden tøven, at det er noget af det min kæreste elsker mig for. Han er virkelig til piger med en lille krop. Han har ikke sagt det direkte, og nogle gange siger han faktisk det stik modsatte. Han kan finde på at sige ”spis en større portion, du er så slank og tynd” eller ”jeg synes lige vi skal have lidt dessert i din krop.” Men selvom han lyder som om det ikke ville gøre ham det store, hvis jeg tog et kilo eller 5 på, så er jeg faktisk helt sikkert på, at han ville forlade mig hvis jeg tog meget mere end i hvert fald max 5 kilo på. Jeg nyder da nogle gange en dessert. Ikke så meget for hans skyld faktisk, men mere for min egen skyld, fordi jeg synes det kan være meget lækkert. Men nu er jeg så begyndt og spise slankepiller en gang i mellem i dårlig samvittighed over, om en dessert nu kan få mig til at se større ud. Jeg spiser ikke slankepiller regelmæssigt, men på dage, hvor jeg føler at jeg enten har spist lidt for meget eller lidt for usundt, der kan jeg altså godt lige finde på at tage et par slankepiller inden sengetid.
Jeg ved ikke hvordan min kæreste ville reagere, hvis han vidste at jeg spiste slankepiller
Jeg tør faktisk ikke at sige til min kæreste, at jeg engang i mellem tager mig et par slankepiller. Jeg ved ikke helt hvorfor, jeg ikke tør. Vi er meget åbne over for hinanden, og vi deler rigtig mange ting med hinanden, men lige det her, det tror jeg at jeg ville være meget flov over at skulle sige. Og jeg tror også, at han måske ville reagere negativt på det.